Aarstiderne A/S

Foredrag: På rejse i fermenteringens rige


Dato og tid

Onsdag d. 18. april 2018 kl. 18:00 til 20:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 18. april 2018 kl. 09:00

Sted

Posthallen - Nordhavnen
Aarhusgade 126
2100 København Ø
Denmark

Arrangør

Aarstiderne A/S
Aarstiderne LIVE
+45 70260066
arrangement@aarstiderne.com

Det kan vist ikke komme bag på nogen, at vi hos Aarstiderne nærer en grænseløs beundring for naturen og de råvarer, den giver os. Derfor er vi også nysgerrige på, hvordan naturen egentlig fungerer, og i vores søgen efter ny viden og inspiration kommer vi vidt omkring.

Begejstringen og beundringen for planter og den natur, de er en del af, vil vi gerne dele med jer. Derfor har vi gennem de sidste to år udgivet mere end 70 podcasts, hvor vi er gået i dybden med alt fra grøngødning til grøntsagsmad. Blandt andet i den forbindelse har vi hørt fra og talt med massevis af kloge hoveder, som har hjulpet os med at finde rundt i planternes magiske univers. Og dem – altså de kloge hoveder – vil vi også gerne dele med jer! Derfor holder vi i løbet af foråret en række foredrag med nogle af de mennesker, der inspirerer os mest.

På rejse i fermenteringens rige

Vi skal ud i de yderste afkroge af et mikrobiologisk univers. Et univers, hvor bakterierne sætter betingelserne for livet. Vi skal med andre ord på rejse i fermenteringens rige. I dag har moderne teknologi langt hen ad vejen erstattet knofedt og hårdt arbejde i køkkenet, men den naturlige fermentering er stadig helt afgørende, når vi fremstiller fødevarer. Den kan man ikke mekanisere. Hør madhistoriker Asmus Gamdrup fortælle om bakteriernes og menneskenes parløb i den gastronomiske verden. Hør også Tine Rask Licht, der er tarmforsker ved DTU, fortælle om tarmbakteriernes betydning for vores krop og sundhed. Til sidst skyder Aarstidernes medstifter Søren Ejlersen en fermenteringsworkshop i gang, hvor du får mulighed for selv at prøve kræfter med den ædle kunst at fermentere.

Foredraget er inklusiv middag.

Find vej til arrangementet

Kontaktinformationer til arrangør

Aarstiderne A/S
Aarstiderne LIVE
+45 70260066
arrangement@aarstiderne.com